X-1

Men det var ikke kun USA der havde den drøm. England påbegyndte deres supersoniske flyveprogram i 1943, og ambitionen var at bygge et fly der kunne nå Mach 1.5. Briterne havde flere projekter, bla. Miles M-52 og Dehavilland DH-108 Swallow. Så et kapløb var igang.

Den første X-1 (46-062) har Roll out den 27 december 1945. Den 19 januar er den i luften for første gang, dog kun som gods underhængt en B-29 og fløjet til Pinecasle Field, Orlando, men 6 dage senere d. 25 januar flyver den selv, denne gang dog kun som svæveflyver. Den gennemfører 10 svæve/glide flyvninger og flyttes så igen d. 30 august, denne gang til Muroc AAF hvor den får følgeskab af den anden X-1 (46-063) den 7 oktober. Imens den anden X-1 gennemfører svæveflyvninger, gøres der klar til den første flyvning med egen motorkraft. Den 11 april 1946 er den første blevet ombygget og klar til at flyve ved egen kraft, og den 9 december starter X-1 første gang sin motor i luften.
Frem til maj 1947 gennemfører de to fly 20 motor flyvninger og overføres derefter til USAF. USAF vælger tre piloter, Charle E. Yeager ("Chuck"), Robert A. Hoover ("Bob") og Jack Ridley, og den 27 april 1947 fortsætter programmet officielt under USAF. Den 6 august slippes den første X-1 fra en B-29 med Yeager som pilot, og den 29 første gang med motoren tændt, og herefter går jagten ind på Mach 1.0+ 

4 september: 0.89  8 september: 0.89 10 september: 0.91 12 september: 0.92  8 oktober: 0.925 10 oktober: 0.997 Den 14 oktober blev sat som dagen hvor lydmuren skulle gennembrydes. X-1 (46-062) var monteret i sit ophæng under B-29´eren og var klar til start. Kl. 10 rullede de så ud af landingsbanen, og 20 min. senere var de i 20000 fod hvor X-1 skulle slippes. Yeager var klar, og droppet gik fint, og han bragte X-1 i en højde af ca. 39000 fod på de første to raketkamre og derefter tændte han de sidste to og holdt øje med hastighedsmåleren, den passerede hurtigt Mach 1.0 og da nålen nåede Mach 1.06 lukkede han for forbrændingskamrene. Han kunne nu lande efter sin historiske flyvning - endnu en grænse var nået, man kunne overleve at gennembryde lydmuren. Englænderne havde været tæt på at komme først med deres Miles M-52, men testene af blev flyet sat i bero pga. uvidenhed om hvad der sker når et fly nærmer sig lydmuren, og derfor blev det Charles E. Yeager og X-1 (Glamorous Glennis) på dens 50´ende flyvning "de" første der gennembrød lydmuren. Selvom det vigtigste mål var nået ville man ikke stoppe her. Der blev gennemført yderligere 101 flyvninger, og herunder gennemførte Yeager den hurtigste flyvning den 26 marts 1948 med en hastighed af Mach 1.45.

Alle flyvninger (i alt 151)  på nær 1 gennemførtes med de to første X-1, den tredje (46-064) gennemførte kun en svæveflyvning for da den skulle på den første motorflyvning måtte man afbryde, og da man tømte brændstof af på jorden eksploderede den og blev sammen med en B-50 som stod i nærheden totalskadet. Denne eksplosion blev enden på den type af X-1 der gennembrød lydmuren. I dag står den første X-1 (46-062) på The Smithsonian Institute.

Hermed var det dog ikke slut med X-1 for man besluttede at nå nye mål, nemlig Mach 2.0+. Det gjorde man på to måder. Man ombyggede 46-063 til X-1E og man byggede nye fly. De nye fly blev der skrevet kontrakt på den 2 april 1948 og der blev bygget:

En X-1A (48-1384), fløj første gang 14 februar 1953.
En X-1B (48-1385), fløj første gang 24 september 1954.
En X-1D (48-1386), fløj første gang 24 juli 1951.
X-1C blev kun bygget som en delvis mockup, og blev derefter opgivet. Så ialt fire fly fortsatte ræset mod Mach 2.0+.

X-1D fik dog et hurtigt endeligt, da den kun gennemførte en flyvning. På den anden skete der en eksplosion ombord, og den blev droppet fra sin B-50D og styrtede ned i Rogers Dry Lake. Derefter lå programmet helt stille frem til den 14 februar 1953 hvor X.1A kom i luften med noget større suces. Da den skulle passere lydmuren første gang var det med Yeager ved styrepinden, og den 12 december 1953 i sin fjerde flyvning i X-1A nåede Yeager og X-1 sit højdepunkt Mach 2.44, men kort tid efter mister Yeager kontrollen med flyet og det styrter mod jorden fra en højde på 75000fod, og Yeager slås næsten bevidstløs, men i 350000 fod er han heldig/dygtig og får kontrollen igen og kan lande på Edwards AFB.
Det blev herefter besluttet, af USAF, at man ikke skulle passere Mach 2.0 igen og kun bruge X-1A til højdeforsøg. Man sætter en ny højderekord den 26 august 1954 hvor man når op til 90440 fod. Den 8 august 1954 får X-1A samme endeligt som X-1D og X-1 (46-064). Imens har X-1B meldt sin ankomst og tages i brug den 24 april 1954, senere overdrages den til NACA og når Mach 2.3, men det eneste som X-1B ellers bemærker sig ved er nok at dens sidste fire flyvninger udføres af den da ukendte pilot Niel Armstrong, som flyver sidste gang med den den 23 januar 1958.

Den ombyggede X-1 (46-063), nu X-1E blev til fordi man mistede X-1 (46-064) og X-1D, og efter den sidste flyvning i 1951 blev det besluttet at ombygge den. Den 12 december 1955 tog den renoverede X-1E på sin første svævetur, og selvom der undervejs var en del problemer når man den 8 oktober 1957 op på Mach 2.22 hvilket er det hurtigste en første generation af X-1 har fløjet. Den 6 november 1958 flyver X-1E sin 26´ende og sidste tur og en epoke er slut, næsten 13 år efter X-1´s første flyvning.

Kilde/billeder: NASA, FAS,