X - 31 Enhanced Fighter Maneuverability (EFM) Demonstrator.

- En kort gennemgang -

 

Introduktion
Det ukendte er svært at forudsige! Vindtunneller, simulatorer og computere kan  kun bruges til at modellere det der er kendt. Det blev klart i midten af 1940´erne, da ingeniørerne begyndte at kigge på supersonisk flyvning. I starten af 1945 begyndte udviklingen af det første eksperimentelle fly, nemlig den raketdrevne XS - 1 (senere X - 1), og siden er rækken af eksperimentelle fly fortsat og alle med bogstavet X, som står for "experimental" (Læs mere om bogstaver under flykending).

Hovedparten af alle test med X - familien er foregået på Edwards Air Force Base hvor Airforce Flight Test Center og Dryden Flight Research Center. Som det er tilfældet med alle prototype tests, kan det ikke undgås at der opstår problemer med materiellet og teknikken. Siden man begyndte med at teste med en pilot i flyet i 1946, er der registreret 15 større uheld, heraf 4 som resulterede i pilotens død.

X - 31
X - 31 blev designet og konstrueret som et demonstrations fly af Rockwell Aerospace, North American Aircraft og Deutsche Aerospace. Der blev bygget to stk, som fløj første gang henholdsvis d. 11 Oktober 1990, med testpilot Ken Dyson (Rockwell) ved "roret" og d. 1 Januar 1991 med testpilot Dietrich Seeck (Deutsche Aerospace).

Hovedformålet med X - 31 programmet var at kigge på mulighederne ved trust vectoring (styrbar udstødning) i forbindelse med luftkampe. Et andet element man testede var muligheden for at stabilisere et fly -  som har mistet en del af halepartiet - ved at anvende trust vectoring.

Under de indledende test hos Rockwell, Palmdale i californien, fløj de to fly 108 missioner og opnåede trust vectoring under flyvning og udvidede the post-stall envelope (der er ingen sigende dansk betegnelse, men du kan læse og se mere her) til en 40 graders angrebsvinkel. I februar 1992 blev projektet flyttet til Dryden på anmodning fra Advanced Research Projects Agency (ARPA).
Her gik the International Test Organization (ITO) som styret af ARPA inkluderer NASA, U.S. Navy, U.S Airforce, Rockwell Aerospace, Tyskland og Deutsche Aerospace i gang med at udvide the post-stall envelope, herunder blev luftkampe mod andre fly en del af testen for at evaluere manøvremulighederne ved X - 31 i forhold til konventionelle fly. Den første flyvning under ITO fandt sted April 1992.

 

Milepæle
6 November 1992: 
Gennemførte en kontrolleret flyvning hvor det lykkedes at gennemføre en 70 graders angrebsvinkel.

29 April 1993:
Her gennemførte man et 180 graders sving ved at bruge en post-stall procedure hvilket overgik de konventionelle fly. Manøvren kaldes en "herbst manøvre" efter Wolfgang Herbst, en fortaler for brugen af post-stall flyvning i luft til luft kampe. Manøvren benævnes også "J-turn".

Juni 1993:
Den første taktiske flyvning mod en F/A 18 Hornet fandt sted.

August 1993:
X - 31 viste sin fulde kapacitet i grundlæggende flyvemanøvrer for et jagerfly.

Oktober 1993:
Flyvning nummer 300.

November/december 1993:
En række Close-In-Combat (CIC - dogfight) finder sted, igen imod en F/A 18 Hornet. Alle kampene er ukoreograferede.
X - 31 opnår supersonisk hastighed med MACH 1.28.

1994:
Der installeres software til at simulere det at kunne stabilisere et fly  - som har mistet en del af halepartiet -  ved hjælp af trust vectoring.

1 Marts 1994:
Evalueringen af X - 31s unikke evner i CIC afsluttes.

19 Januar 1995:
X - 31 No. 1 styrter ned. Piloten Karl Lang springer ud med faldskærm. Der sker kun materiel skade.

Sommeren 1995:
X - 31 deltager i 1995 i Paris Air Show. Ved daglige flyvninger (21 ialt) vises post-stall maneuvers ved lav højde. Transporten til og fra Europa skete i en C - 5 Galaxy.

Februar 2001:
X - 31 tages frem fra mølposen. Man ønsker at bruge den til at teste brugen af trust vectoring ved ESTOL (Extremly Short TakeOff and Landing).

 

X - 31 under landing X - 31 i luften X - 31 3plan skitse

For data - se vores faktasider

Ønske du mere uddybende information om X 31, så kan du læse mere hos NASA

Direkte link:
http://www.dfrc.nasa.gov/Newsroom/FactSheets/FS-009-DFRC.html

 

Kilde: FAS, Dryden og NAS Patuxent River.
Billeder: FAS og Dryden.