|
F-16 flyet passerer endnu en mærkedag (video)
Utroligt, men F-16 flyet, der i dag udgør Flyvevåbnets vigtigste bidrag til
internationale operationer, kan allerede nu fejre 30-års dagen for første
flyvning. Samtidig fejres 25-året for de første produktionsleverancer, og om et
år kan Flyvevåbnet så selv fejre 25-års dagen for ankomsten af første F-16 fly
til Danmark. Hvem havde mon tænkt på dette i forsommeren 1975, da YF-16 flyet
blev demonstreret på Flyvestation Værløse, og hvor det i forhold til et F-4
Phantom fly demonstrerede de overlegne aerodynamiske egenskaber, der siden har
været dets varemærke?
BEGYNDELSEN
YF-16 flyet fløj første gang den 21. januar 1974 - det var godt nok ikke
planlagt således, men tilvænning til en fast Flight Stick Controller var lidt
vanskelig, så testpiloten valgte at lette under en test, der blot skulle have
omfattet high speed taxiing. Første planlagte flyvning fandt sted den 2. februar
1974. Flyvningen varede 90 minutter og forløb uden nogen form for
vanskeligheder. Kort forinden havde det amerikanske flyvevåben besluttet, at
General Dynamics F-16 var blevet foretrukket frem for Northrop Grummans F-17.
Hermed var scenen sat for århundredets våbenhandel – samarbejdet mellem Norge,
Holland, Belgien, Danmark og USA om udvikling og produktion af et nyt avanceret
kampfly, der skulle erstatte en række af de ældre fly, som de involverede lande
rådede over på daværende tidspunkt. Dette samarbejde, der til daglig benævnes
F-16 Multinational Fighter Program, har nu resulteret i produktion af mere end
4000 fly, som er leveret til i alt 22 nationer.
Som nævnt præsenteredes YF-16 flyet i Danmark og andre steder i Europa i
forsommeren 1975. Imponerende så det ud. Ingen var dog bekendt med den virkelige
baggrund. Sagen var, at General Dynamics rådede over blot 2 YF-16 fly, og at man
under forberedelserne til besøget i Europa løb ind i endnu en hændelse –
næsehjulet satte sig fast og kunne ikke komme ud. Testpiloten Niel Anderson
valgte derfor at lande flyet på græsset langs banen i Fort Worth med
understellet oppe. Der skete kun beskeden skade, men flyet kunne ikke repareres
hurtigt. Derfor blev det andet YF-16 fly i nattens løb malet i de
karakteristiske rød-hvid-blå farver, og turen blev gennemført med stor succes.
INTERNATIONALT SAMARBEJDE
Multinational Fighter Program blev en realitet på grund af en række
mindre europæiske landes ønske om at deltage i et stort kampflyprojekt. Politisk
ønskede man ikke blot, at landenes flyvevåben fik adgang til avanceret
teknologi, men også industrien gennem deltagelse i flyproduktionen. Allerede i
efteråret 1974 var man begyndt at udarbejde et multinationalt Memorandum of
Understanding (MOU), der skulle definere landenes samarbejde om et nyt
kampflyprojekt. I Danmark førte dette til, at Folketinget den 28. maj 1975 fik
forelagt et forslag om dansk deltagelse i F-16 programmet. Den 11. juni 1975
blev der så truffet folketingsbeslutning herom - det er ganske usædvanligt at
behandle materielanskaffelser til Forsvaret i Folketingssalen. Godkendelsen
gjaldt et bevillingsandragende, aktstykke nr. 305 af 29. marts 1975, på i alt
2640 mio kr. omfattende leverance af 58 fly til Danmark. Forsvarsministeren
underskrev MOU på Danmarks vegne allerede samme dag. Danmark var dermed - sammen
med de øvrige europæiske deltagere - partner i F-16 programmet, der indledtes
med en Full Scale Development fase, som blev efterfulgt af en produktionsfase,
der omfattede 998 fly. F-16 programmet er fortsat igennem årene, således at der
foreløbig er leveret i alt 4092 fly, og ordrebogen omfatter endnu 325 fly, så
produktionslinien fortsætter foreløbig frem til 2008 – og dansk industri er
fortsat involveret i produktionen.
KONFIGURATIONER
Flyproduktion er meget kompliceret. Den meget hurtige teknologiske udvikling
betyder, at man løbende må forbedre produktet for at sikre, at man fortsat er
teknologisk førende. F-16 er derfor gennem årene produceret i et antal
konfigurationer. Allerede i de tidligste år, hvor produktionen til Danmark fandt
sted, skete der ændringer. Det betyder, at Flyvevåbnet i dag har fly i to
forskellige konfigurationer, henholdsvis block 10 og block 15 fly. Det kan måske
være svært at se forskel på de to konfigurationer, men se på flyenes haleplaner
– de er klippet skråt af på block 15 fly. Flyvevåbnet har i dag 38 fly af denne
konfiguration og 24 block 10 fly.
USAF gik videre og implementerede block 25 og block 30 versioner optimeret til
luft-til-jord operationer og med mulighed for valg mellem to konkurrerende
motorer. I de følgende år er der udviklet en block 40 version, igen optimeret
til angreb mod mål på jorden, men nu med kapacitet til at kaste laserstyrede
våben.
Den nuværende produktionskonfiguration er block 50 og 52, der har en række nye
kapaciteter, herunder evnen til at gennemføre Wild Weasel operationer med HARM
antiradar missiler. Herudover er der solgt en block 60 version til de forenede
Arabiske Emirater. Her er tale om et meget avanceret fly med teknologi hentet
fra Joint strike Fighter programmet, f. eks. med elektronisk styret (agile beam)
radarantenne. Ordren er på 80 fly, og leverancen begynder i 2004.
Parallelt med F-16 flyets udvikling er der sket en voldsom udvikling på
motorområdet. Både Pratt&Whitney og General Electric leverer i dag motorer til
F-16 med motorydelser på mere end 30.000 punds trykkraft (32.500 pounds), en
ganske væsentlig forøgelse i forhold til de max. 24.000 pounds, som F100-PW-200
motorer på de danske F-16 fly kan yde.
OPDATERINGER
Udover en løbende udvikling i nyproduktionen er de allerede leverede fly tillige
blevet opdateret i stort omfang. For Danmarks vedkommende repræsenterer Mid Life
Update (MLU) programmet den største enkeltændring. MLU bringer Flyvevåbnets F-16
fly på niveau med block 50 flyene på avionicsområdet. Med MLU kapaciteten ændres
F-16 flyene til at kunne overvåge luftrummet, identificere og låse på mål samt
gennemføre angreb mod flere mål på samme tid. Tilsvarende udvides kapaciteten
til detektion og angreb på mål på jorden. Efter MLU programmets afslutning er de
europæiske flyvevåben i færd med at bygge videre på MLU kapaciteten f. eks. ved,
at en række nye avancerede våben bliver integreret, og der indføres avancerede
teknologier som satellitnavigation (GPS), hjelmmonteret sigte og nu senest Link
16 taktisk datalink.
Dette er baggrunden for, at Flyvevåbnets F-16 er operativt på højde med de
kampfly, der produceres i dag. Der er planlagt supplerende opdateringer, således
at Flyvevåbnets F-16 forbliver på et acceptabelt niveau, indtil en erstatning
kan komme på tale.
FREMTIDEN
Samtidig må se i øjnene, at F-16 æraen trods alt også får en ende.
Internationalt må man forvente, at F-16 fly vil være aktive frem til 2025 –
2030. Som de tidligst producerede fly vil danske F-16 fly dog ikke kunne
fortsætte så længe. Allerede fra midten af næste årti vil Flyvevåbnets F-16 fly
begynde at være så nedslidte, at de må udfases. Der er derfor fuld gang i
overvejelser vedrørende en erstatning for F-16. Det er forventningen, at
erstatningen for F-16 begynder at vise sig i Danmark omkring 2014, samt at de
sidste F-16 fly udfases omkring 2020.
F-16 vil på dette tidspunkt have repræsenteret Flyvevåbnets kampflykapacitet i
40 år, hvilket er mere end halvdelen af Flyvevåbnets liv. Det vil have erstattet
og overtaget opgaverne fra tre tidligere flytyper (F-100 Super Sabre, F-104
Starfighter og F-35 Draken), og hver enkelt F-16 fly vil have affløjet ca. 7000
timer, hvilket igen er mere end dobbelt så meget, som nogen af de tre tidligere
flytyper i Flyvevåbnet har. I sandhed en imponerende historie.
FRA JERNBOMBER TIL LASERSTYREDE BOMBER
Flyvevåbnet har siden afslutningen af den kolde krig deltaget med F-16 kampfly i
konflikten i Kosovo og i indsatsen mod talibanstyret og den efterfølgende
sikring af koalitionsstyrkerne i Afghanistan. Denne danske indsats har været
meget respekteret internationalt både på grund af den professionelle udførelse
og på grund af de danske F-16’s moderne udstyr og våbensystemer. Opgaven vil
også fremover være at yde et troværdigt, relevant kampflybidrag til løsning
fremtidige internationale konflikter. Det betyder, at vore F-16 fly fortsat skal
følge en udvikling, som vil blive krævet for at kunne være kvalificeret til at
deltage side om side med vores primære allierede. Flyvevåbnet har hidtil sammen
med de øvrige europæiske deltagere i det såkaldte EPAF F-16 samarbejde, som har
været forudseende nok til at vore F-16 på nuværende tidspunkt er blandt de
fremmeste i NATO, hvor ikke mange kampfly har den samme evne til at kunne
anvende præcisionsbomber med avanceret laserteknologi og GPS styring. De danske
F-16 er netop som de første ved at blive tilført det nødvendige kommunikations-
og linksystem, som kræves for at deltage i fremtidens moderne integrerede
kampform, som vil være krævet for at indgå meningsfyldt i koalitioner med bl.a.
amerikanske luftstyrker.
KILDE: FTK
http://www.ftk.dk
http://www.flv.dk/admins/nyheder/artikel_result.asp?id=523