Først ønskede manden sig køllen, så han kunne slå kvinden i hovedet. Da den stakkels Neandertaler så stod og lænede sig tænksomt op ad sin kølle, og så fuglene flyve forbi, dukkede så hans ønske nummer 2 op, og det ønske forfulgte han så.
I starten forsøgte han at baske med armene, men blev enig med sig selv, at køllen var for tung. Så smed han den, men han var stadig for tung. Derefter forsøgte han at springe ud fra noget højt, og der fandt man ham så 100000 år senere, og i det antal år forsøgte man så at forfølge drømmen, men ikke med det store held.

Selvom de store genier forsøgte at løse gåden - Leonardo da Vinci tegnede sin ornithopter i 1505, men den kom ikke længere end til tegnebrættet og Leonardo måtte nøjes med et overbærende smil fra sin kvinde Mona Lisa - mange flere forsøgte uden det store held indtil den 19. september 1783, hvor man så får den første chance for at sende nogen i luften med en ballon, men her svigter modet så, og de første, der flyver uden at bruge egen kraft er 3 dyr (en and, en hane og et får), der sendes i luften med en ballon. Da dyrene overlever, kommer modet tilbage og den 21. november samme år bliver franskmændene Jean-Francois Laurent og Marquis d’Arlandes de første mennesker, der flyver, og vigtigt nok overlever.

Men stadigt er ønsket at flyve som fuglene ikke opfyldt. Hvem gider at hænge under en ballon og kun flyve den vej som vinden blæser? Ønsket forfølges stadig. Der er mange, der flyver (læs falder), men ikke mange overlever. Næste store opfindelse er i 1857 (for øvrigt året efter man finder resterne af den første neandertaler i Düsselsdorf), hvor J.M. le Bris første gang lettede i et svæveplan. Denne opfindelse forbedrede tyskeren Otto Lilienthal med over 2000 svæveflyvninger i tiden 1893-96, hvor han også glemmer, at vi ikke er fugle og dør i et styrt.

Men Liliental bliver inspirationen for cykelsmedene Orville og Wilbur Wright, som i 1900 letter med deres første svævefly (”Glider No. 1”, det hed den!), men stadigt er de afhængige af vind og vejr, så de arbejder på at lave en motor, som er let nok og kraftigt nok til at sende et fly i luften. Deres ”Glider No. 2” flyver over 1000 flyvninger og disse flyvninger bliver grundlaget for deres ”Flyer No. 1”, som er deres sidste model, hvor de har placeret en motor med to propeller. Wright brødrene er på det sidste blevet presset af Langley og Manley, som den 8. december gjorde forsøg på at blive den første til at flyve, og det presser måske brødrene til at forsøge selv om der den 17. december 1903 blæser en iskold vind med op til 26 knob, og blæsten får da også følger senere på dagen, men alligevel beslutter de sig for at gøre klar til et forsøg.

Orville Wright

Wilbur Wright

Så klokken lidt i 10 sætter de et rødt klæde på deres hangar som tegn til deres hjælper på at de skal komme fra Kitty Hawk og hjælpe med at gøre flyet klart. kl. 10.30 har de flyet klar. Wilbur og Orville trækker i de to propeller og motoren starter med en sprutten, det er Orvilles tur til at flyve og han lægger sig klar på Flyer No. 1. og begynder at vinde fart og med Wilbur løbende ved siden af sker det.

Klokken 10.35 AM lokaltid på en mark i North Carolina letter Orville Wright på en 12 sekunders flyvning der fører ham 120 fod (ca. 37 m) og bliver dermed den første, der flyver med motorkraft.

Denne flyvning følges op af en anden flyvning kl. 11.20 hvor Wilbur er pilot og rekord ræset er startet for han flyver 175 fod ( ca. 53 m), herefter er det igen Orvilles tur og klokken 11.40 når han ud på 200 fod (ca. 61 m). Kl. 12.00 følges denne flyvning op af den 4 flyvning den dag og den anden med Wilbur som pilot og 59 sekunder og 853 fod (260 m) senere lander han efter en turbulent fjerde flyvning. Wilbur og Orville Wright var tilfredse og stopper flyvningerne for den dag.
Her er det så at vinden får følger da de bærer flyet tilbage til Kitty Hawk og hangaren. Mens de holder en lille pause får vinden fat i Flyer No. 1 en af hjælperne griber fat i en strop men bliver slynget rundt sammen med flyet, han slipper mirakuløst fra det men flyer No. 1 er smadret og kommer aldrig til at flyve igen.
Den er i dag genopbygget og placeret på The Smithsonian Institution's National Air and Space Museum (NASM) . Resten af verden får det at vide med følgende tekst i et telegram som brødrene sender til deres far Bishop Milton Wright:

"SUCCESS FOUR FLIGHTS THURSDAY MORNING ALL AGAINST TWENTY ONE MILE WIND STARTED FROM LEVEL WITH ENGINE POWER ALONE AVERAGE SPEED THROUGH AIR THIRTY ONE MILES LONGEST 57 SECONDS INFORM PRESS HOME CHRISTMAS. OREVELLE WRIGHT"

Det stoppede ikke brødrene Wright og det har jo ikke stoppet menneskets ønske om at flyve ved egen kraft og som alle jo kan se er vi ikke stoppet ved 59 sekunders flyvning og 853 fod, men flyver med Mach et eller andet højt, sender rumfærger i luften, og flyver over Atlanten på 2½ time.