AALBORG FORSVARS- OG GARNISONS MUSEUM

UDENDØRS
Her finder man en række køretøjer: jeeps, lastvogne og kampvogne.

Blandt kampvognene er Centurion MK V, modtaget af Danmark fra 1953 gennem den amerikanske våbenhjælp og let kampvogn M 41 DK - 1, Walker Bulldog. Betegnelsen DK - 1 indikerer at der er foretaget en dansk modifikation af den oprindelige M 41, blandt andet har man udskiftet benzin motoren og erstattet den med en turbo-diesel, samtidigt blev brændstofkapaciteten hævet og operationsradius udvidet.

M 41 DK - 1 blev udfaset i 1998/1999.

 
Let kampvogn M 41 DK - 1, Walker Bulldog.

 

 
 

 

Det er også her museets nyeste fly er placeret. Et SAAB RF-35 Draken med halenummer A - 010. I 1967 begyndte Flyvevåbnet at se sig om efter en afløser til F-100. Valget faldt på den svenske Draken efter tæt opløb med den franske Mirage V og den amerikanske F-5 Freedom Fighter.

Draken gjorde tjeneste i Flyvevåbnet fra 1970-1991, som jager/bomber og fotorecce.

 
SAAB RF-35 Draken, A - 010.


<<< Tilbage Næste side >>>