PÅ TUR TIL NORGE.
Her i starten af året blev jeg sendt på kursus på Rygge Flygstajon i 2
uger, men der var jo en weekend imellem, og hvad ville en klog mand så gøre i
februar i Norge (stå på ski), men hvad gjorde jeg. Jeg kørte de ca. 50 km
nordpå til Oslo for jeg viste jo at det norske luftforsvars museum ligger
helt oppe i Bodø. Så jeg måtte jo denne lørdag nøjes med det norske
”Forsvarsmuseet” og en tur rundt i Oslo. Men pyt med Oslo, lad os se hvad
”Forsvarsmuseet” er for en størrelse.
|
Det norske ”Forsvarsmuseet” er placeret på ”Akershus” fæstningen i det
centrale Oslo, 5 minutter fra centrum. Når man har passeret eksercerpladsen
mødes man af deres hovedindgang ”beskyttet” af en Sherman tank, måske lidt
mere i øjnefaldne end Tøjhusmuseet i København, som på forsiden kun har et
rødt flag, men dog på bagsiden Isted Løven.
De to museer har mange fælles træk, da
der jo er mange år hvor Norge og Danmark havde fælles historie. Her
hører ligheden også op. Hvor man på Tøjhusmuseet kommer ind i den
store mørke Kanonhal, bliver man på Forsvarsmuseet mødt af mere
moderne forhold, og de guider på en glimrende måde den besøgende
gennem norsk militær historie lige fra vikingetiden til nutiden, dog
fylder 2. Verdenskrig utroligt meget. |

Indgangen til Forsvarsmuseet |
Der dukker også lidt fly relateret op undervejs, kanon
til nedskydning af luftballoner, under 1. verdenskrig har de en DH 82
Tiger Moth. Men det er som sagt 2. verdenskrig der er gjort mest ud af ,
her kan man se modeller af en britisk felt flyveplads, men der er også de
mere reelle ting så som en V-1 bombe, Spitfire og en Fairchild PT-26,
Dertil har de en tysk radiostyret glidebombe HS-293. Hvis man lige har
lyst til at kigge på det jordplacerede udstyr kan der nævnes 88mm
luftværnskanon, en fjernstyret bombe på bælter og masser af våben og
fortællinger om slag som foregik oppe i fjeldet. Alt i alt et interessant
museum, men man har været det hele igennem på en 1½ times tid.

Model af britisk feltflyveplads, 2. Verdenskrig. |

De Havilland DH 82 Tiger Moth.
|
Forsvarsmuseets hjemmeside
Men på vej ud studser jeg lidt over en reklame for et
museum ”Forsvarets flysamling Gardemoen”. Igen bliver man sat på prøve,
det er jo nord for Oslo, og de lukker om en ½ time så ikke i dag, hvad så
med i morgen, det blev beslutningen. Nå men jeg spankulerer op i Oslo og
tager hen på aftenen tilbage til Rygge.
|
Søndag morgen SNESTORM, så melder
spørgsmålet sig igen med den kloge mand, rigtigt gættet!! hvis jeg
kører nu så skal jeg nok nå derop, og selv om den kloge blev på Rygge,
så nåede jeg frem til museet og blev mødt af en snedækket
gateguard. Til stort held for
mig var nordmændene ude at stå på ski, så der var stort set ikke nogle
besøgende, derfor blev der rig mulighed for at snuppe nogle billeder,
og ellers gå rundt og få et glimrende indtryk af deres ca. 35
udstillede fly.
|

North American F-86K Sabre |
Det første der møder en på vej ind er cockpittet fra et
Mirage fly, hvor ungerne kan kravle op og lege pilot for et par minutter.
Derefter kommer man ind i den halvmåneformede hangar hvor de fleste fly er
udstillede.

Resterne af en tysk JU-88 |

Oversigt over en del af hangaren |
Hernede finder man F-5, TF-104G, F-86 F og K, T-33,
C-60A, HE-111, JU-52/3M, Spitfire, Vampire, UH-1B og meget mere.
Flere af flyene er hentet op fra norske fjorde eller fjeldsider for
derefter at blive genopbygget, et meget veludført og imponerende arbejde.
Der ligger også et par vrag blandt andet en JU-88.
Nede i hallen er der et glasdækket afsnit hvor nogle af de første norske
fly er udstillede.
Her kan man se Farman F.46 og BE-2e.
Oven på har man yderligere fundet plads til nogle træningsfly, en
flysimulator af ældre årgang og også en norskbygget helikopter.

Kjeller flyfabrikk PKX |

|
Alt i alt kan man sagtens bruge et par timer på museet,
og det er absolut et besøg værd hvis man alligevel er i det nabolag.
Alt i alt har de en 35-40 fly der dækker perioden fra 1. verdenskrig til i
dag.
Forsvarets
flysamling Gardemoen hjemmeside
Hvis du har besøgt et interessant museum er du velkommen til at maile et
tema hertil, om det er word, pdf eller HTML er ligegyldigt, hvis du har en
historie at fortælle så skriv bare.
|